Dette kursus har ikke opført nogen startdato. Brug nedenstående formular til at kontakte leverandøren for nærmere information.
Et intensivt forløb med en grundig gennemgang af due diligence-processen fra start til slut.
Kurset henvender sig til ejere, investorer, direktører/CEO og bestyrelsesmedlemmer, der er eller vil blive involveret i køb og salg af virksomheder. Set fra vores synspunkt bør en bestyrelse løbende foretage due diligence af sin egen virksomhed.
Dette specialkursus er intensivt og effektivt med en dedikeret kursusinstruktør, som giver dig mulighed for at stille spørgsmål og få afklaringer under eller efter kurset.
Kurset leveres primært som et online kursus på fastsatte datoer, men det er muligt at deltage i dette kursus fysisk efter nærmere aftale. Kurset findes også som et internt virksomhedskursus, for grupper eller med flere deltagere efter nærmere aftale.
Om kurset:
Når parterne er blevet enige om hovedvilkårene for en aftale (typisk ved signing af ”term sheet”), eller evt. senere når de væsentlige punkter i en overdragelsesaftale er afklaret og forhandlet på plads, bør der foretages due diligence ved køb og salg af virksomhed. Det vil sige en proces, hvor man grundigt undersøger forskellige aspekter af den virksomhed, man har købt eller skal købe, for at finde ud af, om det, der indgår i købet, svarer til forventningerne og er i overensstemmelse med aftalen for at afdække risici. Andre gange laver man en sælger due diligence, inden man indleder en salgsproces.
Afvigelser mellem, hvad der er aftalt som indhold og omfang af det købte, og hvad der reelt overtages ved køb, kan danne grundlag for, at køber kan påberåbe sig prisreguleringer (”garantisvigt”) og skal søges minimeres.
Dette kursus dækker forskellige områder af due diligence-processen og giver nyttige råd og tips om korrekt udførelse af due diligence. Vores mål med kurset er, at du får en grundig gennemgang af de forskellige aspekter af due diligence-processer i praksis, herunder også hvordan man håndterer due diligence i forhold til konkurrenter.
Kursusindhold:
Forskellige områder af due diligence: